Når du snorkler i Rødehavet får du en fantastisk mulighed for at se de utrolige farver og dét liv, som findes på koralrevet.
Rødehavet er varmt, klart og har overraskende mange fisk. Det kan du læse mere om i en ny bog på dansk!
Ideen med bogen er at give dig et overblik over de mest almindelige fiskearter, som du vil møde på dine snorkleture ved koralrev langs kysten i Rødehavet.
Fiskene bliver ikke præsenteret på sædvanlig vis, hvor de er ordnet systematisk efter hvilken gruppe af fisk (slægt og familie), de tilhører, men i stedet opdelt efter, hvor på revet de opholder sig. Eller efter hvilken farve de har. På den måde er fisk, der ser ens ud eller lever ens, vist ved siden af hinanden.
Du kan afkrydse fiskene i øverste venstre felt, efterhånden som du ser dem.
Du vil helt sikkert observere fisk, som ikke er med i bogen. Her er udvalgt ca 110 helt almindelige arter. – Men der er over 1.000 arter i Rødehavet!
Formålet er at give dig en ide om, hvordan de mest almindelige fisk ser ud, og hvis du vil vide mere, så bliver du nødt til at slå op i større værker eller på internettet.
Husk også, at livet i havet består af tusindevis af andre dyr end fisk – især hvivelløse dyr. – men det er en anden historie…
Hæftet i fysisk form kan købes i udvalgte dykkercentre og gennem rejsebureauer. Jeg vil anbefale at du får fat i papirudgaven, så du kan side og bladre i det og afkrydse de fisk du får set. Men du har også mulighed for at købe en digital udgave via Gumroad (knappen herunder).
Køb hæftet som ebog på Gumroad
E-bogen koster EUR 9,50 + moms dvs ca. kr 89,- i alt.
Fakta:
Bogen har 41 sider (21 opslag) og beskriver mere end 110 forskellige fisk.
Der er en del ekstramateriale hér på www.RedSeaSnorkeling.com som hører til bogen. Det er dog skrevet på engelsk. Ekstramaterialet er kun tilgængeligt for brugere af bogen.
Hér på Red Sea Snorkeling hjemmesiden kan du blandt andet læse mere om, hvorledes du på kort-tjenester (som fx Google Maps, Bing, OpenAerialMap) kan se hvor der er sandbund, koraller på lavt vand og rev-vægge der strækker sig ned i dybet.
Der er stor forskel på det lokale koralrev – ‘husrevet’ – ved hotellerne. Læs hvordan du udvælger et godt hotel med et fint koralrev.
Det er heldigvis ikke meget udstyr du behøver at pakke for at få gode snorkleoplevelser i Rødehavet. Men du kan lige hente en tjekliste, og være sikker på at du får det hele med.